I mørkets dyb brænder ondskabens ild, her syder gloende kedler. Mørkets Prins smiler, alt imens hans skabninger smeder sorte sjæle. Snart er hæren klar, og Mørkets tid vil regere verdenen.
Fra himlens højder falder en blid og lun regn. Månegudinden Ianna’s tårer falder på verdenen. Ved hendes side står hendes broder Manarn Lysets Prins, han vågner. Sammen vækker de alle de andre guder. Tiden er inde. Tiden til at gudernes børn skal vågne er kommet. I Alkars arne flammer livets ild, og i den smeder guderne sammen en stjerne, og i denne stjerne ligger guderne forskellige dele af deres egenskaber, så de gennem den vil kunne nå deres børn igen, magi som Jotunheim ikke har set magen i mange hundreder af år. Tiden er knap, for kun når stjernerne står i lige konstellation, vil en lille flække åbne sig ind til Jotunheims verden. Men ak, Mørkets Prins har anet uråd, og forsøger at standse sinde brødre og søstre. I sidste sekund forsøger Ianna at skubbe stjernen igennem, men det er for sent, i forsøget splintres den, og den falder over Jotunheim, som en let lysende støvregn. Deres forsøg fejlede, men magien fra stjernes støv for noget gammelt til at vågne.
Denne fantasy verden er beboet af mennesker, elvere, dværge og mange andre væsner. Det er både et mørkt, brutalt og sensuelt univers.
|
Links[]
Flammehav er min fantasy rpg campaigne